logbog over chatten

fredag, oktober 13, 2006

Fredag den 13.10.06

Fredag - sidste dag inden efterårsferien.

119 kontakter, - vi kravler deropad.
Madsnorm4nn er med i dag. Hvis han spørger dumt en gang mere, så blokerer jeg ham.
Spørgsmål om download og mp3 filer – ikke nemt at finde helt praktiske vejledninger.
Så spøgsmål om at afmelde boligstøtte – og spørgsmål om et helt konkret områdekontor
Hvor når døde John Lennon og hvad tid på dagen. Og Lida har ret: Biography Ressource Center er en dejlig resurse.
Hvilken landekode bruger Polen?: Pl.
Muhammed. Hvornår levede han. Aschehougs Leksikon. Fin overskuelig artikel. Jeg havde ikke problemer med at logge på Aschehougs, - men da jeg forsøgte senere på eftermiddagen, så duede det ikke?
Slaget på Fælleden. Hvordan endte det? Wikipedia.
Lidt snak, ingen emner, men bare hvad hedder du og såd’n. Og så har jeg lige lært en ny forkortelse:
Tak og ilm…
Der er stille nu, - mon de alle sammen bare nyder det er efterårsferie og ikke orker noget som helst? Eller er der noget spændende i tv?
Konklusion på fredagen: en stille dag – men med rigtig gode spørgsmål og meget søde spørgere.
Så er det helt ok at solen skinner udenfor at det ligner det skønneste efterårsvejr. Om lidt vil jeg ud i det, så må Need2know vente til til bliver mandag igen.