logbog over chatten

fredag, december 01, 2006

Torsdag d. 30.11.

Klokken 12 var der 83 online ud af 431

To forespørgsler lige som jeg loggede på fra samme person hvad hedder madonna rigtigt samt 50cent, begge fundet via Wikipedia.
12.15 Hvorfor holder skolerne klippe-klistre-dag? Ifølge de skoler jeg fandt så er det en tradition for at skabe julestemning på stedet.

Kl. 14 er der 102 online af 434
Spørgsmål til bibliotekaren: Har startet et firma, der skal arbejde med tyverisikring – kan du ikke hjælpe med at finde på et slogan? Christian: ”Det er lidt uden for vores område…” 2 minutter senere er chatteren tilbage igen: Kan du finde nogle gode råd om, hvad man kan gøre for at hindre tyveri? Henviser til en side på nettet, men måske skulle han/hun også have haft gode råd om kendskab til faget, INDEN man åbner et firma… ;-D
Ret stille; hovedstaden i Grækenland?, hvad er et fatamorgana?, hvad er satanisme?
Kl. 15.00: 98 ud af 434 online
Fotosyntese; hvad er det nu lige det er…? Utroligt, hvad man får genopfrisket som bibliotekar – både online og på udlånsvagter, hva’?
Hvor mange knogler har en hund: 321 – et menneske har 206 og en kat 230! Tak til Kbhs Dyrehospitals hjemmeside!
Meget ihærdig chatter, der insisterede på at cam’et skulle tændes; hm, var vist mest interesseret i at se, hvem jeg var, end at spørge om noget (fagligt, i hvert fald…). Dagens største spørgsmål var vist: Hvad er meningen med livet? – stillet af en chatter fra tidligere på vagten. Syntes dog ikke, det var inden for min faglige ekspertise, så den kastede jeg tilbage til ham.